tirsdag den 13. marts 2012

Bruno Mars - På forsiden af Playboy!

Bruno Mars på forsiden af Playboy april 2012Hello sweethearts!

Bruno Mars er fotograferet fuldt påklædt sammen med månedens Playmate Raquel Pomplun og optræder inde i bladet Playboy, hvor han viser herretøj fra designere som Dolce & Gabbana, Marc Jacobs og Louis Vuitton.
I Playboys aprilnummer er der desuden også et interview med Bruno, som blandt andet fortæller om sine idoler fra barndommen frem til nu.

Det er fra James Brown, Jackie Wilson og Frank Sinatra til Elvis Presley over Jimi Hendrix, som er den musiker, Bruno Mars helst ville arbejde sammen med, hvis det kunne lade sig gøre.
"Hendrix var efter min mening verdens største guitarist og han fik mig til at spille guitar", fortæller Bruno Mars.

Xoxo Katrine

Madonna laver sin egen skokollektion!

Hello sweethearts!

Madonna har lavet en skokollektion og den går under navnet Truth of Dare.

Skoene bliver i første omgang solgt hos det amerikanske stormagasin Macy's, der også var først med pigetøjskollektionen Material Girl, som Madonna og hendes datter Lourdes lancerede i 2010.
Madonna har kreeret over 60 forskellige skomodeller i samarbejde med sin stylist og veninde Arianne Phillips. Den Oscar-nominerede kostumedesigner er tilknyttet som kreativ konsulent og fortæller, at Madonnas fodtøj afspejler sangerindens personlige stil.
"Hun har virkelig fingrene nede i det her. Det første, jeg gjorde, var at minde hende om alle de sko, hun selv har gået med gennem årene. Derefter valgte vi de stilarter, vi ikke kan leve uden", fortæller Arianne.

Det bliver ikke nødvendigvis den dyreste fornøjelse at have et par af skoene i skabet.
Omregnet til danske penge går priserne fra 500 kroner til nsten 2000 kroner.
Truth or Dare-skoene skal være en del af det brand, som Madonna er ved at opbygge.
Der findes allerede en duftserie og blandt andet tilbehør, hudplejeprodukter og tøj til voksne kvinder.

Xoxo Katrine